Workshops og events

Nyhedsbrev

Vil du have besked, når der kommer nye events og workshops? Tilmed dig vores nyhedsbrev nedenfor.

Kom til Julemarked på RCV den 19. november

Julemarked

UDSOLGT - Læderworkshop - 10. januar kl. 18.30 - 22.00

Vores sidste workshop med læder var noget af en succes. Derfor inviterer vi igen indenfor til en sjov og kreativ aften med genbrugslæder. 
 
Så vil du gerne lære at lave sadelmagersting, sy små punge, brilleetuier eller lignende, så kom med på vores workshop. Vi har fokus på genbrug af rester og på håndværket. Du kan være med uanset, om du har prøvet det før eller ej. Og vi garanterer en hyggelig aften.
 
Vi har nogle lækre rester og afskær, men vil du gerne lave et større projekt så tag gerne dine egne læderrester med.
 
Det er gratis at deltage. 
 
Undervisere: Lisbet Koed Mønsterkonstruktør og Inger Nørum Kreativ sjæl
Sted: RessourceCenter Vejle, Voervej 12, 7120 Vejle i Laboratoriet 
Læder

Broderi workshop - 6. februar kl. 18.30 - 22.00

Kom med workshop, hvor vi har fokus på at gen-elske vores tøj.
I stedet for at smide vores tøj ud, fordi det enten er gået i stykker eller bare blevet kedeligt, så kan vi reparere eller pifte det op med broderi. På workshoppen lærer du, hvordan du broderer fine blomster og blade på dit tøj.
 
Vi har nåle og broderi garn, men har du nogle særlige farver, du gerne vil bruge, er du velkommen til at tage det med. Vi har også stofrester, du kan øve dig på, men tag gerne dine egne jeans, denimjakke eller andet tøj i fast stof med.
 
Underviser: Pia Bertelsen fra re_traad
Sted: RessourceCenter Vejle, Voervej 12, 7120 Vejle i Laboratoriet 
 
Tilmelding: Skriv til LKROM@VEJLE.DK senest mandag den 29. januar 2024.
 
Det er gratis at deltage i workshoppen.
Broderi

Træworkshop – 7. marts kl. 18.30 - 22.00

Brian fra Træværkstedet i Løget guider os, når vi skal have fat i hammer, søm, skruer og sav. For vi skal give nyt liv til vores genbrugstræ. Vil du lære at bygge nyt af genbrugstræ, så kom med til en aften hvor vi sammen forvandler brugt træ fra f.eks. en euro-palle til noget nyt og brugbart.

Har du selv et par planker liggende så tag dem med. Men vi sørger selvfølgelig for, at der er noget genbrugstræ vi kan arbejde med.

 

Underviser: Brian Kristensen fra Træværkstedet Løget

Sted: RCV, Voervej 12, 7120 Vejle i Laboratoriet

Tilmelding: Skriv til LKROM@VEJLE.DK senest onsdag den 1. marts 2024.

Det er gratis at deltage i workshoppen.

Træværksted